Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
At sætte ricinusolie i navlen er blevet en populær trend på sociale medier, men ricinusolie i sig selv har været brugt i århundreder.
Ricinusolie er en tyk, bleg vegetabilsk olie presset fra frøene af Ricinus communis. Selvom ricinusbønner indeholder det potente toksin ricin, indeholder korrekt fremstillet ricinusolie ikke klinisk meningsfuldt ricin. Ricin er vandopløseligt snarere end olieopløseligt og adskilles fra olien under forarbejdning.1-3
Ricinusolie er kemisk usædvanlig, fordi ca. 85% til 95% af dens fedtsyrer er ricinolsyre. Når ricinusolie sluges, står ricinolsyre for dens stimulerende afførende virkning. Topisk fungerer olien hovedsageligt som et okklusivt blødgøringsmiddel, der hjælper med at blødgøre huden og reducere fugttab. Mange yderligere anvendelser kommer fra traditionel medicin, men traditionel brug bør ikke forveksles med klinisk bevis.1
Navleoliering er ofte knyttet til det ayurvediske koncept om navlen som et vigtigt energicenter. Sociale medier har ompakket praksis som „navletræk“ med påstande, der spænder fra mindre oppustethed og bedre søvn til hormonbalance, fertilitet og vægttab. Disse påstande går langt ud over de tilgængelige beviser.
Den centrale tro er, at navlen giver en særlig vej for olier til at nå blodbanen og indre organer. Online-fortalere hævder, at et par dråber kan reducere oppustethed, forbedre fordøjelsen og søvn, balancere hormoner eller understøtte fertiliteten. Ingen kliniske undersøgelser har påvist disse virkninger.
Den foreslåede forklaring centrerer normalt om den såkaldte Pechoti-kirtel. Fordi mange påstande om naveloliering afhænger af denne struktur, er det vigtigt at stille et grundlæggende spørgsmål: Eksisterer det faktisk?
Online beskrivelser skildrer Pechoti-kirtlen som en struktur bag navlen, der er forbundet med tusindvis af blodkar, der angiveligt tillader olier at komme ind i cirkulationen og rejse gennem kroppen. Denne påstand er undertiden knyttet til navlestrengen, som transporterede blod mellem fosteret og moderkagen før fødslen.
Moderne anatomi genkender ikke en Pechoti-kirtel. Ingen anatomi-lærebog, medicinsk database eller fagfællebedømt litteratur beskriver en Pechoti-kirtel.
Efter fødslen lukkes navlestrengen og bliver leverens ligamentum teres. Dele af navlestrengsarterierne bliver de mediale navlebånd. Disse fibrøse rester er anatomisk vigtige, men de er ikke kirtler eller åbne kanaler, der absorberer stoffer placeret i navlen. Hos en voksen er navlen et ar dannet, hvor navlestrengen var fastgjort.4
Det betyder ikke, at der ikke kan ske noget, når olie masseres over maven. Olien kan konditionere huden, mens varme, berøring og massage kan føles afslappende. Disse almindelige effekter etablerer ikke en unik navel-til-organ-vej.
Ricinusolie virker forskelligt afhængigt af hvordan den bruges. Ved indtagelse frigiver enzymer i tyndtarmen ricinolsyre. Ricinolsyre aktiverer receptorer i tarmens glatte muskel, der øger motiliteten for at producere en afførende virkning. Den samme receptormedierede virkning kan stimulere livmoderkontraktioner, hvorfor oral ricinusolie ikke bør anvendes under graviditet, medmindre det specifikt er instrueret af en fødselslæge.5,6
Topisk anvendelse er anderledes. Ricinusolie kan blødgøre de ydre lag af huden og reducere fugttab, men der er ingen tegn på, at placering i navlen giver en klinisk meningsfuld dosis til tarmene, livmoderen, æggestokkene, leveren eller andre indre organer. Den orale afførende virkning kan derfor ikke antages at forekomme ved topisk anvendelse.
Før fødslen indeholder navlestrengen kar, der forbinder fosteret med moderkagen. Efter at ledningen er skåret, lukker disse kar og bliver fibrøse rester. De forbliver nyttige anatomiske vartegn, men de fungerer ikke som transportveje i voksenalderen.
Navlen er dækket af hud og arvæv. Dens form kan fange olie, sved, snavs og mikroorganismer, men det har ikke et specielt absorptionssystem. En ingrediens, der er i stand til at krydse huden, ville blive styret af de samme generelle principper for hudpenetration, uanset om den blev påført nær navlen eller andre steder.
Ingen troværdige beviser viser, at navleolie forbrænder mavefedt, producerer vægttab, afgifter kroppen, balancerer hormoner, forbedrer fertiliteten eller behandler endometriose eller cyster på æggestokkene. Disse påstande mangler også en plausibel leveringsmekanisme. Vedvarende bækkensmerter, alvorlige menstruationssymptomer eller mistænkte ovarieproblemer fortjener passende medicinsk evaluering snarere end selvbehandling med en topisk olie.
Fordele ved fordøjelseslindring er mere nuancerede. Systematiske anmeldelser indikerer, at abdominal massage kan forbedre afføringsfrekvensen og reducere nogle tarmuregelmæssigheder symptomer. Disse undersøgelser evaluerede imidlertid massage - ikke ricinusolieabsorption gennem navlen. Hvis nogen føler sig bedre efter at have masseret ricinusolie over maven, kan massage, varme, afslapningsrespons eller naturlig variation i symptomer være mere sandsynlige forklaringer end en særlig effekt af navlen.7,8
Det stærkeste tilfælde for topisk ricinusolie er som en hudkonditionerende olie. Dens viskositet og fedtsyresammensætning kan hjælpe med at blødgøre huden og reducere fugttab. Ud over det er de menneskelige beviser foreløbige. En lille, ukontrolleret undersøgelse af en ricinusoliecreme til hyperpigmentering under øjet rapporterede forbedringer, men uden en placebogruppe kan det ikke fastslås, at ricinusolie forårsagede ændringerne.9
En lille undersøgelse evaluerede ricinusoliepakker hos ældre voksne med tarmuregelmæssighed. Pakningerne øgede ikke antallet eller mængden af afføring, selvom nogle symptomer, herunder anstrengelse, forbedrede sig under brug. Dette fund er interessant, men beviser ikke, at ricinusolie trængte ind i tyktarmen, og det kan ikke ekstrapoleres til et par dråber placeret i navlen. På samme måde giver undersøgelser med oralt indtaget ricinusolie til at hjælpe tarmforberedelsen ikke bevis for topiske pakninger eller navleolie.10,11
Hvis du vil prøve ricinusolie som en topisk hudolie, skal du først påføre en lille mængde på den indre underarm og holde øje med rødme, kløe, hævelse eller udslæt i løbet af de næste 24 timer. Brug kun et par dråber på ren, intakt hud. Stop, hvis irritation udvikler sig. Fordi ricinusolie er tyk og pletter stof, skal du beskytte tøj og sengetøj. Der er ikke noget evidensbaseret behov for at lade det være i navlen natten over eller kombinere det med varme.
Placer ikke olie i en navle, der er irriteret, inficeret, for nylig gennemboret eller ikke helt helet. Personer med en kendt allergi eller tidligere kontaktdermatitis fra ricinusolie bør undgå det. Enhver med uforklarlige eller svære mavesmerter, opkastning, feber, gastrointestinal blødning, mistanke om tarmobstruktion eller vedvarende ændringer i tarmvaner bør søge lægehjælp i stedet for at bruge navleolie, mavemassage eller en ricinusoliepakke. Gravide personer bør undgå oral ricinusolie og spørge deres fødselslæge, før de påfører den over maven. En topisk applikation vides ikke at gengive den orale virkning, men direkte sikkerhedsdata er begrænsede.
Anvendelsesmetode | Hvad det faktisk når | Typisk brug | Nøglerisiko |
|---|---|---|---|
Navleapplikation | Kun lokal hud ved og omkring navlen. | Et par dråber masseret ind i navlen, efterladt natten over. | Lav, men infektionsrisiko, hvis huden er brudt. |
Ricinusolie pakke | Hud over hele abdominalvæggen. | Klæde gennemblødt i olie, påført i en time, flere gange om ugen. | Hudirritation ved langvarig brug. |
Oral ricinusolie | Tyndtarm, derefter tyktarm. | 15 til 60 ml som anvist af en sundhedsperson. | Kramper, elektrolyttab; kontraindiceret under graviditet. |
Hvis målet er ægte fordøjelseslindring, har den orale vej, anerkendt af US Food and Drug Administration (FDA), langt flere beviser bag sig end navlepåføring alene.
Meningsfulde lægemiddelinteraktioner er primært et problem, når ricinusolie sluges. Som et stimulerende afføringsmiddel kan det forårsage kramper, diarré, dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Hurtig tarmtransit kan også forstyrre timingen eller absorptionen af orale lægemidler. Det bør ikke kombineres tilfældigt med andre stimulerende afføringsmidler og bør ikke anvendes, når der er mistanke om tarmobstruktion, akut uforklarlig mavesmerter, blindtarmsbetændelse eller signifikant inflammatorisk tarmsygdom.
Personer, der tager receptpligtig medicin eller har kroniske gastrointestinale, nyre- eller hjertesygdomme, bør spørge en sundhedsperson inden oral brug. Ved topisk brug er de vigtigste bekymringer hudirritation, allergisk kontaktdermatitis og påføring på beskadiget hud.
Hvornår skal man se en læge i stedet for ricinusolie: hvis uregelmæssigheden i tarmen har varet mere end to uger, hvis den ledsages af uforklarligt vægttab, blod i afføringen eller alvorlige mavesmerter, eller hvis du er gravid og oplever fordøjelsessymptomer. Oppustethed og menstruationskramper, der er alvorlige nok til at forstyrre dagligdagen, berettiger også en medicinsk evaluering snarere end en wellness-løsning, da de kan have underliggende årsager, fra endometriose til dysfunktion i skjoldbruskkirtlen, som en topisk olie ikke kan løse.
For de fleste raske voksne med intakt hud betragtes natlig brug generelt som lav risiko. Langvarig daglig kontakt kan lejlighedsvis forårsage mild hudirritation hos følsomme personer, så pas på rødme eller kløe og tag pauser, hvis de opstår.
Nej. Ethvert fladere udseende rapporteret på sociale medier er langt mere sandsynligt forklaret med normale oppustethedssvingninger, ændringer i vandretention eller kortsigtede virkninger af selve massagen, ikke fedttab fra en olie påført huden.
Der er ingen kliniske beviser for denne specifikke anvendelse. Generelle topiske antiinflammatoriske virkninger af ricinolsyre er reelle, men intet forsøg har testet navleapplikation specifikt til lindring af menstruationskramper.
En ricinusoliepakke dækker hele maven med en oliedæppet klud, hvilket er den metode, der faktisk er undersøgt i tarmens uregelmæssighedsforskning. Navletrækning påfører kun olie på selve navlen, som ikke er blevet undersøgt separat.
Ja. Intet om øvelsen eller huden ved navlen adskiller sig efter køn. Eventuelle fordele eller risici gælder ligeligt.
Jamaicansk sort ricinusolie ristes inden presning, hvilket giver den en mørkere farve og lidt anderledes duft, men dens ricinolsyreindhold og topiske virkninger kan sammenlignes med standard koldpresset ricinusolie.
Da der ikke er nogen dokumenteret systemisk mekanisme, er resultater rapporteret af brugere inkonsekvente og stort set anekdotiske. Hudblødgøring omkring navlen, hvis det forekommer, er typisk mærkbar inden for en til to uger efter konsekvent brug.
Det er ualmindeligt hos mennesker med intakt hud, men navlen kan fange fugt og bakterier, så hvis du har et snit, piercing eller irritation der, øger påføring af olie risikoen. Ren og tør hud reducerer denne risiko.
Der er ingen beviser for, at navlepåføring giver en afførende virkning. Blid abdominal massage kan hjælpe tarmens uregelmæssighed hos nogle mennesker, men oral ricinusolie virker ved en anden mekanisme efter fordøjelsen.
Påstanden blander traditionelle begreber om navlen med moderne klingende anatomisk sprog. Gentagelse online kan få ideen til at virke medicinsk etableret, selvom ingen anerkendt anatomisk struktur matcher beskrivelsen.
Koncentrerede æteriske olier øger risikoen for irritation og allergisk kontaktdermatitis. Medmindre der er en klar grund til at bruge en, og den er blevet fortyndet korrekt, er almindelig ricinusolie den enklere mulighed. Patchtest enhver ny topisk blanding.
Oral ricinusolie kan stimulere livmoderkontraktioner og bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er instrueret af en fødselslæge. Topisk navlebrug er ikke blevet undersøgt tilstrækkeligt. Selvom systemisk eksponering forventes at være langt lavere end ved oral anvendelse, bør gravide personer diskutere abdominal anvendelse med deres læge i stedet for at antage, at den enten er effektiv eller risikofrit.
At sætte ricinusolie i navlen vil sandsynligvis ikke give de omfattende fordele, der promoveres online. For de fleste raske voksne er en lille mængde på intakt hud sandsynligvis lav risiko og kan blødgøre huden. Men der er ingen anerkendt Pechoti-kirtel, ingen unik navel-til-organ-vej og ingen kliniske beviser for, at navleolie afgifter kroppen, afbalancerer hormoner, forbedrer fertiliteten, behandler gynækologiske tilstande eller forårsager vægttab. Ricinusoliens etablerede orale afførende virkning bør ikke forveksles med virkningerne af at påføre den på huden. Hvis du vælger et topisk produkt, skal du vælge en ren ricinusolie, først teste den og søge lægehjælp for vedvarende fordøjelses-, bækken- eller hormonelle symptomer.
Gennemse iHerb's udvalg af ricinusolie for at finde en ren, koldpresset løsning, og tal med en sundhedsperson, før du bruger den til fordøjelsesproblemer eller hormonelle problemer.
Referencer:
Forbehold: Disse udsagn er ikke godkendt af Food and Drug Administration. Disse produkter er ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge sygdomme.
